Greve Fodbold Statistik fangede Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen efter 3-1-nederlaget til Allerød for at høre hans syn på kampen.

Efter fire kampe og 12 point, blev Greve stime sluttet, da holdet tabte 3-1 til Allerød. Det lignede ellers et remis, da holdene gik ind i dommerens overtid. Allerød slog dog til og på to hurtige mål, kunne de trække sig sejrrigt ud af kampen.

»Vi var os bevidste om, at vi nok ikke ville vinde 27 kampe i træk, og ej heller gå igennem sæsonen uden nederlag, men måden det forgik på i går var tragisk«, siger Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik dagen derpå med kampen på afstand.

»Vi koldstartede fuldstændig kampen og var fortjent bagud efter 16 minutter. Derefter kom vi bedre ind i kampen og efter nogle flere justeringer i pausen vendte kampbilledet i anden halvleg til vores fordel. Vi lavede et flot mål til 1-1 og brændte desværre to friløbere«.

»Kampen igennem viste Allerød, at det var de hurtige omstillinger de gik efter. Det var noget vi ville være ekstremt opmærksomme på, men som det nogle gange er i fodbold, så opstår der en tilfældighed centralt som pludseligt sendte en af deres spillere afsted dybt i det 92. minut«.

»Vi evnede ikke at forsvare situationen og så stod vi tilbage med en gengivelse af kampen vi spillede i Allerød for et år siden, hvor vi ligeledes tabte point i overtiden. Det var en super træls kamp, hvor vi som minimum skulle have hentet et point mod en besværlig modstander, men sådan skulle det altså ikke være«.

»12 point for 5 kampe er pænt og vi ser fremad mod Avarta-kampen nu. Vi glæder os til en revanche mod Allerød på Greve Stadion«, afrunder Anton Moestrup Rasmussen. Kampen mod Avarta spilles på lørdag på eget græs med kick-off klokken 13.00.