Med 0-5-sejren over Borup sikrede Greve sig videre deltagelse til femte og sidste kvalifikationsrunde for ud for Oddset Pokalen, hvor holdet møder Brøndby Strand. De 14 vindere af femte kvalifikationsrunde går videre til Oddset Pokalen.
Det bliver Brøndby Strand fra Serie 1, som Greve møder i femte kvalifikationsrunde i Oddset Pokalen. Det stod klart, da Brøndby Strand ekspederede Sjællandsserieholdet FC Gladsaxe ud med en 3-2-sejr i fjerde kvalifikationsrunde.
Brøndby Strand indtrådte i tredje kvalifikationsrunde i Oddset Pokalen, hvorfra holdet sikrede sig videre deltagelse med en 4-1-sejr over Serie 1-holdet Herstedøster. Brøndby-klubben har den tidligere Greve-målmand Malik Sharfo i truppen.
Kampen mellem Brøndby Strand og Greve er planlagt til tirsdag den 3. juni 2025 med kick-off klokken 19.00 på Langbjergskolen i Brøndby.