Der blev forleden trukket lod til 4. kvalifikationsrunde forud for Sydbank Pokalen, hvor Greve skal møde B 73 fra Slagelse i kampen om videre avancement.

Kampen mod B 73 er programsat til onsdag den 22. maj 2019 klokken 19.00 på Stadion Vest i Slagelse, hvor holdene kæmper om avancement til 5. og sidste kvalifikationsrunde.

Sikrer Greve sig videre deltagelse, bliver der foretaget lodtrækning til 5. kvalifikationsrunde torsdag den 23. maj 2019 kl. 12.00. Kvalifikationskampene afvikles i ugerne 23 og 24.

De 13 vindere af kampene i 5. kvalifikationsrunde går videre til 1. runde i Sydbank Pokalen.