Efter 0-3-sejren over B 73 sikrede Greve sig avancement til 5. og sidste kvalifikationsrunde forud for Sydbank Pokalen, hvor den kommende modstander findes tirsdag.

I torsdags blev der trukket til 5. kvalifikationsrunde. Greve skal møde vinderen af kampen mellem Humlebæk og Herlev, der spilles førstkommende tirsdag på Humlebæk Stadion.

Kampen i 5. kvalifikationsrunde er programsat til tirsdag den 4. juni 2019 kl. 19.00. Hvis Humlebæk vinder, spilles kampen i Humlebæk, mens kampen afvikles på Greve Stadion ved Herlev-sejr.