Corona-pandemien har gjort, at forårssæsonen er udskudt i Danmarksserien, hvor Greve skulle have mødt B 1908 i den første kamp. I stedet bliver udekampen mod Taastrup FC den første. Den spilles lørdag den 20. marts.

Efterårssæsonen blev forkortet grundet coronaen. I stedet skulle holdene i Danmarksserien havde indledt forårssæsonen tidligere. Det bliver ikke tilfældet. I stedet er forårssæsonen udskudt til tredje weekend i marts. Det giver følgende ændringer for Greve:

Greve – B 1908
Spilles torsdag den 1. april kl. 18.30 i stedet for fredag den 26. februar kl. 18.30

GVI – Greve
Spilles onsdag den 21. april kl. 18.30 i stedet for lørdag den 6. marts kl. 12.00

Greve – Roskilde
Spilles onsdag den 5. maj kl. 19.00 i stedet for fredag den 12. marts kl. 18.30

Greve – Otterup
Spilles mandag den 5. april kl. 13.00 i stedet for lørdag den 3. april kl. 13.00

På spillerfronten har Greve sagt goddag til U/19-spilleren Rasmus Stentoft fra egne rækker, mens Lucas Algünerhan Didriksen, Ümut Celik og Nicolai Hauge Nielsen ikke længere er en del af Greves Danmarksseriehold.