Den fortsatte Corona-pandemi i Danmark har atter udskudt forårsstarten i Danmarksserien, hvor Greve frister en tilværelse på femtepladsen.

Efter den reviderede plan skulle Greve have skudt forårssæsonen i gang næste lørdag. Udekampen mod Taastrup FC og de efterfølgende tre kampe er dog blevet udsat på ubestemt tid, og det er i det hele taget usikkert om sæsonen spilles helt færdigt.

»De første kampe er udsat, indtil regeringens genåbningsplan kommer«, oplyser Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik. Den første kamp kan dermed blive udekampen mod Birkerød, lørdag den 10. april 2021 klokken 13.00.