Simon Boe Nielsen har fået en enkelt spilledags karantæne efter sit gule kort mod Herlev. Forsvarsspileren misser dermed udekampen mod GVI.
Greve må undvære forsvarsspilleren Simon Boe Nielsen, når holdet onsdag den 21. april 2021 møder GVI i Nymosen med kick-off klokken 18.30. Det sker efter det gule kort i hjemmekampen mod Herlev.
Med advarslen har Simon Boe Nielsen sammenlagt indkasseret 22 karantænepoint, og det betyder en enkelt spilledags karantæne. En spilledags karantæne udløses hver gang en spiller opnår/passerer følgende nedenstående point:
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148.
En spiller, der opnår flere af ovennævnte tal, tildeles en dags karantæne for hvert tal, der er opnået/passeret. Ved over 148 point på en sæson behandles forseelsen individuelt.