Mathias Kriegbaum og Christian Larsson scorede for Greve, mens Bjørn Paludan så rødt, da holdet onsdag den 21. april 2021 spillede 2-2 mod GVI i Nymosen.

Cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde ændret på fire pladser. Jonas Skov, Jonas Stabell, Mathias Johansson og Mitchell Tagø Pedersen var med fra start på bekostning af Simon Bruus, Christian Larsson, Simon Boe Nielsen og Mathias Tagø Pedersen.

Første halvleg endte uden scoringer, mens Greves Bjørn Paludan indkasserede en advarsel syv minutter før pausen. En pause, hvor der blev ikke mere spilletid til Jonas Skov, og det betød, at Victor Lundt Balling kom på banen til sin første kamp for Greve i foråret.

Udvisning og uafgjort

Otte minutter efter pausen fik Bjørn Paludan endnu en advarsel og det betød marchordre for forsvarsspilleren. Med ti mand på banen lykkedes det dog gæsterne at få nettet til at blafre. Med sit fjerde sæsonmål scorede Mathias Kriegbaum på straffespark til 0-1.

Den rutinerede angriber Christian Larsson kom på grønsværen 17 minutter før slutfløjt på bekostning af Mitchell Tagø Pedersen. Indskiftningen af førstnævnte skulle sidenhen vise sig at få en vis betydning for kampens resultat.

Forinden havde GVI bragt balance i regnskabet med Marcus Zedlers mål til 1-1 med 11 minutter igen. Gæsternes Tobias Siig sørgede for at skabe spænding i kampen, da han desværre scorede bag Thobias Henriksen i eget net.

Det lignede hjemmesejr, men tre minutter inde i overtiden ville Greve det anderledes. Det lykkedes Christian Larsson at passere William Benzin i GVIs mål. 2-2.

21 apr 2021-18:30
Pausestilling: 0-0
GVI
2
Greve
2
Slut
Iman Huseen Umar
Mål
70'
Mål (straffespark)
Kort
38'
53'
2. Gule kort > Rødt kort