På et mål af Christian Larsson i overtiden sikrede Greve sig 2-2 i udekampen mod GVI, hvor holdet måtte spille de meste af anden halvleg med ti mand.
En straffesparksscoring af Mathias Kriegbaum og et sent mål af Christian Larsson gjorde, at Greve sikrede sig et vigtigt point i kampen om fjerdepladsen i Danmarksserien.
»Kampen i går var en dramatisk affære. Efter en første halvleg med chancer i begge ender og et hovedstød på overliggeren fra GVI, blev anden halvleg en hård omgang efter at Bjørn (Paludan – red.) blev vist ud efter 54 minutter«, kommenterer Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Vi leverede en stærk holdindsats i undertal med lavt pres og omstillinger og fik fuldt fortjent et enkelt point med i en høj dramatisk kamp, hvor temperamentet var i kog i kampens afgørende fase«, synes Anton Moestrup Rasmussen efter sin femte kamp i trænersædet for Greve i landets fjerdebedste række.