I anden kvalifikationsrunde til Sydbank Pokalen indtræder Greve i pokalen qua sin indplacering i Danmarksserien. Tirsdag aften blev holdets modstander fundet.

Med en sikker 7-2-sejr over New City er Hundige klar til anden kvalifikationsrunde, hvor holdet mødet Greve. Kampen er foreløbigt planlagt afviklet tirsdag den 18. maj 2021.

Der er dog lang vej endnu for Greve, hvis holdet skal kvalificere sig til 1. runde i Sydbank Pokalen. Det er således de 13 vindere af fjerde kvalifikationsrunde, der sikrer sig adgang.