Greve kom tilbage på sejrssporet, da holdet vandt 3-1 over Allerød på Greve Stadion. Onsdag gæster Roskilde samme bane. Med kick-off klokken 19.00.

I forhold til Allerød-kampen, er Simon Bruus og Anders Vibe Kjøller karantæneramte, mens Mathias Tagø Pedersen ikke er blevet klar til kampen. I stedet er Jonas Skov, Jonas Stabel samt Victor Lundt Balling udtaget til kampen, hvor Anton Barlach kan få debut.

Den omvendte kamp i efteråret endte med en 1-2-sejr til Greve i en kamp, hvor Mathias Tagø Pedersen og Mathias Kriegbaum kom på måltavlen for Greve, der er nummer fem i Danmarksserien, mens Roskilde indtager sidstepladsen i rækken.

»Vi tager i morgen hul på første af tre finaler, som afslutning på grundspillet. Alle point tæller og vi vil gøre alt hvad vi kan for at ligge pres på holdene i top fire«, kommenterer Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Roskilde har spillet mange tætte kampe og det bliver på ingen måde en nem kamp i morgen. Vi håber selvfølgelig at vi kan bygge videre på den selvtillid vi fik af lørdagens sejr«, udtaler den unge cheftræner, der har udtaget følgende trup til kampen:

1 Malik Sharfo
3 Bjørn Paludan
4 Tobias Siig
6 Anders Hunsballe
9 Mathias Kriegbaum
10 Christian Larsson
14 Simon Boe Nielsen
16 Rasmus Stentoft
17 Jonas Helleberg Madsen
19 Nicolai Diaz
21 Jonas Skov
22 Jonas Stabell
23 Jonathan Brockmann Villadsen
24 Mathias Johansson
32 Mitchell Tagø Pedersen
33 Victor Lundt Balling
89 Thobias Henriksen
Anton Barlach