Efter to sejre i træk over Allerød og Roskilde, venter Taastrup FC i den næste kamp for Greve i Danmarksserien. Torsdag med kick-off klokken 12.00.
I forhold til Roskilde-kampen, er trioen Anders Hunsballe, Mathias Kriegbaum og Mathias Johansson ikke blevet klar til kampen. Det betyder, at Anders Vibe Kjøller og Mads Christensen er med i stedet for. For Mads Christensen for første gang i foråret.
Den omvendte kamp i efteråret endte med en 1-2-sejr til Taastrup FC i en kamp, hvor Mathias Tagø Pedersen stod for scoringen for Greve, der ligger nummer fem i Danmarksserien, mens Taastrup FC indtager syvendepladsen i rækken.
»Vi spiller i morgen den anden ud af tre finaler for os i grundspillet. Med en ikke køn præstation formåede vi afgøre den første finale mod Roskilde til vores fordel«, kommenterer Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Nu håber vi, at vi kan følge op i morgen mod Taastrup FC, hvor vi vil kæmpe indædt for at holde håbet om en top fire placering i live«, udtaler den unge cheftræner, der har udtaget følgende trup til Taastrup FC-kampen:
1 Malik Sharfo
3 Bjørn Paludan
4 Tobias Siig
10 Christian Larsson
11 Anders Vibe Kjøller
14 Simon Boe Nielsen
15 Mads Christensen
16 Rasmus Stentoft
17 Jonas Helleberg Madsen
19 Nicolai Diaz
21 Jonas Skov
22 Jonas Stabell
23 Jonathan Brockmann Villadsen
32 Mitchell Tagø Pedersen
33 Victor Lundt Balling
89 Thobias Henriksen
Anton Barlach