Det bliver lillebror mod storebror, når Serie 5-holdet Hundige og Greve i morgen aften mødes i 2. kvalifikationsrunde i Sydbank Pokalen på Hundige Boldfælled.

Med to kampe på bare 24 timer har Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen måtte blande kortene godt for at få den endelige kabale til at gå op med de spillere, som han har til rådighed til pokalkampen og onsdagens DS-kamp mod Vordingborg.

»Vi spiller i morgen første runde af pokalen, som DBU har valgt at ligge på en mildest talt uheldig dato. Da vi har en ualmindelig vigtig kamp mod Vordingborg onsdag, roterer vi meget kraftigt til denne pokalkamp og inviterer en lang række unge spillere fra vores U/19- og andethold med«, fortæller Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Jeg glæder mig til at se de gutter i aktion. 10 ud af 14 spillere er født i dette årtusinde, så det bliver måske en klubrekord i forhold til aldersgennemsnittet i en gældende kamp på herresenior«, fortæller Greves cheftræner, der har udtaget følgende spillere til kampen:

1 Malik Sharfo
15 Mads Christensen
18 Anton Barlach (U/19)
19 Nicolai Diaz (U/19)
21 Jonas Skov
22 Jonas Stabell
33 Victor Lundt Balling
Niklas Valentin Hentze (U/19)
Lukas Robevski (U/19)
Christian Wibe Jespersen (U/19)
Mikkel Kongstad (U/19)
Nicolai Hauge Nielsen (2H)
Robert Guldager (2H)
Daniel Legind Bograd (2H)