Greve måtte ud i straffesparkskonkurrence, da holdet tirsdag den 18. maj 2021 vandt 3-5 over Hundige og sikrede sig videre deltagelse i Sydbank Pokalen.

Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde en blanding af førsteholdsspillere, andenholdsspilere samt U/19-spillere med fra kampens start, hvoraf flere af disse spillede deres første kamp på førsteholdet.

Gæsterne fik en drømmestart efter bare to minutters spil, da Nicolai Diaz ekspederet læderet i kassen til 0-1 på Daniel Legind Bograds forarbejde. Det blev dog ikke til yderligere scoring, inden at de to hold gik til pause.

Udligning og straffesparkskonkurrence

Hjemmeholdet udlignede i starten af anden halvleg og skabte fornyet spænding i kampen, hvor Greve gav spilletid til Max Monefeldt og Christian Wibe Jespersen, der afløste Nicolai Hauge Nielsen og Daniel Legind Bograd.

Ingen hold formåede at score i den ordinære spilletid, hvor Greve mod slutningen af kampen måtte se Robert Guldager få en ti minutters udvisning, uden det dog kostede for gæsterne, der i stedet måtte ud i straffesparkskonkurrence.

Mads Christensen, Nicolai Diaz, Niklas Valentin Hentze og Anton Barlach scorede alle fra 11-meter-pletten, mens Malik Sharfo i Greve-målet nappede det ene af skudene fra Hundige, mens det andet røg forbi mål.

Med sejren er Greve dermed videre til 3. kvalifikationsrunde i Sydbank Pokalen, hvor Fløng/Hedehusene venter om en uge på fremmed græs. Den kommende modstander sikrede sig videre deltagelse i anden kvalifikationsrunde uden kamp.

18 maj 2021-19:00
Pausestilling: 0-1 Ordinær kamp: 1-1
Hundige
3
Greve
5
Straffespark 2-4
Kenneth Thorn
Mål
Straffesparkskonkurrence
1-1
1-2
1-2
2-3
2-4
2-4
Kort
81'