Gennemsnitsalderen hæves en smule, når Greve onsdag aften gæster Fløng-Hedehusene i 3. kvalifikationsrunde i Sydbank Pokalen.

Efter 3-5-sejren over Hundige på straffesparkskonkurrence, venter Serie 2-holdet Fløng-Hedehusene i den kommende kvalifikationskamp forud for Sydbank Pokalen, hvor Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen atter har blandet kortene.

»Vi sender, ligesom sidste pokalrunde, igen et purungt pokalhold på banen som, består af en kombination af førsteholds-, andenholds-, og U/19-spillere. Vores gennemsnitsalder er steget en smule i forhold til sidste runde mod Hundige og ligger på lige omkring 20 år«, fortæller Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Det bliver igen en kamp, hvor vi vil prioritere at give seniorminutter til nogle af vores ungdomsspillere og vi ser frem til at følge deres præstationer«, fortæller Greves cheftræner, der har udtaget følgende spillere til kampen:

1 Malik Sharfo
4 Tobias Siig
15 Mads Christensen
16 Rasmus Stentoft
18 Anton Barlach (U/19)
19 Nicolai Diaz (U/19)
22 Jonas Stabell
24 Mathias Johansson
33 Victor Lundt Balling
97 Mathias Tagø Pedersen
Niklas Valentin Hentze (U/19)
Lukas Robevski (U/19)
Mikkel Kongstad (U/19)
Robert Guldager (2H)