Efter 2-1-nederlaget til BSF i søndags, gælder det lørdag middag den tredje kamp i nedrykningsspillet for Greve, der får besøg af Union på Greve Stadion.
I forhold til BSF-kampen, er Rasmus Stentoft, Thobias Henriksen og Mathias Tagø Pedersen ikke til rådighed for kampen mod Union. Det betyder, at Mathias Kriegbaum, Christian Larsson, Simon Boe Nielsen og Kasper Larsen er udtaget i stedet for.
»Vi har desværre en række skader vi er nød til at forholde os til i morgen. Vi havde håbet til det sidste at få flere klar til kampen i morgen, men vores optimisme fra begyndelsen af ugen måtte vi se fordufte efter torsdagens træning«, fortæller Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Heldigvis har vi en bred og fleksible trup der gør det muligt, at stille slagkraftigt hold til i morgen alligevel. Vi kan blandt andet se frem til startelver-debut til vores U/19-spiller Anton Barlach, som virkelig har grebet chancen her i de seneste kampe«.
»Vi ved det bliver en svær kamp mod et godt organiseret Union-hold, men vi føler samtidig, at vi har fået rykket de dele af spillet vi har haft svært ved på det seneste i dennes uges træningspas«, udtaler Greves cheftræner, der har udtaget følgende trup til Union-kampen:
1 Malik Sharfo
5 Simon Bruus
6 Anders Hunsballe
9 Mathias Kriegbaum
10 Christian Larsson
11 Anders Vibe Kjøller
14 Simon Boe Nielsen
15 Mads Christensen
17 Jonas Helleberg Madsen
18 Anton Barlach
19 Nicolai Diaz
20 Kasper Larsen
22 Jonas Stabell
26 Mathias Johansson
32 Mitchell Tagø Pedersen
33 Victor Lundt Balling