Anders Vibe Kjøller brændte straffespark for Greve, da holdet lørdag den 5. juni 2021 spillede 0-0 mod Union på Greve Stadion.
Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde ændret på tre pladser i forhold til de elleve startende mod BSF. Malik Sharfo, Christian Larsson og Anton Barlach var med fra start, på bekostning af Thobias Henriksen, Victor Lundt Balling og Mathias Tagø Pedersen.
Den største chance i første halvleg til Greve var et hovedstød fra en Union-spiller, der ramte stolpen og gik i spil igen. En halvleg, hvor Jonas Helleberg Madsen måtte i dommerens sorte bog efter et frispark omkring banens midte.
Brændt straffespark
Med 18 minutter tilbage af kampen kom Mathias Kriegbaum på banen i stedet for Christian Larsson. Han kunne, kort tid efter sammen med holdkammeratererne, se Jonas Stabell blive nedlagt i det kriminelle felt, som blev takseret til et straffespark.
Anders Vibe Kjøller blev sat til at eksekvere fra 11-meter-pletten, og efter at han rykket bolden nogle gange faldt sparket endeligt. “AK” sparket ned i målmandens venstre side, hvor Andreas Dyhr i Union-målet kunne få fingere på og væk fra målet.
Minuttet efter fik Mads Christensen hjemmeholdets anden og sidste advarsel. Samme Mads Christensen fik ikke mere spilletid, da der manglede otte minutter af kampen. Det blev i stedet Simon Boe Nielsen, der fik de sidste minutter på banen.
Med det uafgjorte resultat røg Greve en enkelt plads ned på stillingen i nedrykningsspillet. Fra nummer to til nummer tre. Efter 3-5-sejren over Birkerød strøg Tårnby FF op på førstepladsen, idet B 1908 samtidig måtte se sig besejret med 1-3 af BSF.