Jonas Helleberg Madsen har fået en spilledags karantæne efter sit gule kort mod Union. Midtbanespilleren kan dermed ikke være med i kampen mod Fremad Valby.
Greve må undvære midtbanespilleren Jonas Helleberg Madsen, når holdet lørdag den 12. juni 2021 gæster Fremad Valby på Valby Idrætsparks anlæg. Med kick-off klokken 12.00. Det sker, som følge af advarslen i lørdagens hjemmekamp mod Union.
Med det gule kort har Jonas Helleberg Madsen sammenlagt 20 karantænepoint, og det betyder en enkelt spilledags karantæne. En spilledags karantæne udløses hver gang en spiller opnår/passerer følgende nedenstående point:
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148.
En spiller, der opnår flere af ovennævnte tal, tildeles en dags karantæne for hvert tal, der er opnået/passeret. Ved over 148 point på en sæson behandles forseelsen individuelt.