Greve har forstærket sig yderligere forud for den kommende sæson i DS. Malthe Gammelgaard Kristensen er kommet til klubben fra ABs U/19-hold.
19-årige Malthe Gammelgaard Kristensen fik uofficiel debut for Greve i træningskampen mod Ringsted forleden, hvor midtbanespilleren spillede alle 90 minutter på grønsværen.
»Malthe har trænet med hos os siden vi mødte ind fra ferie. Han har leveret et super godt stykke arbejde på banen og har også udenfor banen hurtigt integreret sig på holdet«, fortæller Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Han er en ung løbevillighed og alsidig spiller, som passer godt ind i måden vi vil spille fodbold på. Vi forventer at han primært vil blive brugt på højre wingback. Desuden passer hans tilgang også godt ind i vores strategi om at satse på unge spillere, der kan tage det næste step i deres udvikling hos os«, sammenfatter Greves cheftræner.