Efter onsdagens pokalnederlag til Svebølle, er Greve nu klar til sæsonpremieren i DS. Det sker, når holdet i morgen møder Solrød i Solrød Idrætscenter.

Lørdag fløjtes sæsonen 2021/22 i gang, når Solrød og Greve mødes på førstnævntes hjemmebane. En kamp, som gæsterne glæder sig til at komme i gang med.

»Vi kommer endelig igang med en ny omgang DS. Vi møder Solrød, som på imponerende vis er rykket op de seneste to år i træk«, fortæller Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Det er altid svært at starte mod en oprykker, der højst sandsynligt kommer med en masse gå-på-mod og optimisme i deres spil. Det skal vi modvirke ved at tage initiativet i kampen med og uden bold«.

»Vi kan stille et rigtigt stærkt hold og er kommet godt ud af vores opstart uden skader i truppen. Vi er klar og vi glæder os til lokalopgør mod Solrød«, afrunder Greves cheftræner, der har udtaget følgende spillere til kampen:

3 Bjørn Paludan
6 Anders Hunsballe
7 Kasper Ingemann Olesen
10 Christian Larsson
11 Anders Vibe Kjøller
14 Simon Boe Nielsen
15 Mads Christensen
17 Jonas Helleberg Madsen
18 Anton Barlach
22 Jonas Stabell
23 Jonathan Brockmann Villadsen
24 Mathias Johansson
25 Benjamin Bylund
32 Mitchell Tagø Pedersen
33 Victor Lundt Balling
89 Thobias Henriksen
97 Mathias Tagø Pedersen
Malthe Gammelgaard Kristensen