Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen ser frem til kampen mod B 1903.
Efter 1-2-sejr over Solrød FC og 6-0-sejren over Union, er Greve på førstepladsen, inden lørdagens udekamp i Danmarksserien, hvor modstanderen er B 1903. De er fortsat uden point efter de to første runder, og ligger næstsidst i rækken.
»Vi var meget tilfredse med indsatsen, som vi leverede i mod Union. I morgen mod B 1903 handler det om at følge op og udnytte den selvtillid og spilleglæde vi har fundet her i starten af sæsonen«, indleder Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»B 1903 er et oprykkerhold som, ligesom Solrød FC, højst sandsynlig kommer med en masse energi og optimisme for at få deres første DS-point i denne sæson«, fortsætter Greves cheftræner, der også har opskriften på at få alle tre point med hjem.
»Vi håber igen at kunne dominere kampen igennem vores possesion baseret spillestil og holde spillet simpelt og effektivt i banens længderetning. Vi møder op for at forsvare førstepladsen«, afrunder Anton Moestrup Rasmussen, der har udtaget følgende trup:
Malik Sharfo, Thobias Henriksen, Bjørn Paludan, Tobias Siig, Kasper Ingemann Olesen, Christian Larsson, Anders Vibe Kjøller, Simon Boe Nielsen, Mads Christensen, Jonas Helleberg Madsen, Jonathan Brockmann Villadsen, Jonas Stabell, Nicolai Diaz, Anton Barlach, Malthe Gammelgaard Kristensen, Victor Lundt Balling og Mathias Tagø Pedersen