Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen ser frem til kampen mod Allerød.

Sammen med Ishøj er Greve de eneste ubesejrede hold i Danmarkseriens Pulje 1, inden det går løs lørdag middag i Allerød Idrætspark. Greve indtager andenpladsen med 12 points, mens Allerød ligger på fjerdepladsen med syv points.

»Vi står overfor en svær kamp i morgen i mod Allerød. De har de seneste kampe fået vind i sejlene og slog tirsdag Herlev fra 3. division med 3-0 i pokalen«, indleder Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Det er et hold med mange dygtige spillere og som forsøger at spille attraktiv fodbold. Jeg tror på det kan blive en yderst underholdende kamp. Vi vil forsøge at fortsætte bølgen af optimisme ved at gå efter fem sejr på stribe. Vi har indtil videre set bundsolide ud, især defensivt, og har vist evnen til at kunne lukke de tætte kampe til vores fordel«.

»I Brønshøj-kampen så vi en stærk holdpræstation, hvor vi udover den taktiske disciplin medbragte den nødvendige intensitet i dueller og spillet om anden bolde. Dette vil vi forsøge at gentage i morgen«, afrunder Anton Moestrup Rasmussen, der har udtaget følgende trup:

Malik Sharfo, Thobias Henriksen, Bjørn Paludan, Tobias Siig, Simon Bruus, Kasper Ingemann Olesen, Christian Larsson, Anders Vibe Kjøller, Simon Boe Nielsen, Mads Christensen, Jonas Helleberg Madsen, Jonathan Brockmann Villadsen, Jonas Stabell, Anton Barlach, Malthe Gammelgaard Kristensen, Mitchell Tagø Pedersen, Victor Lundt Balling og Mathias Tagø Pedersen