Greve Fodbold Statistik fangede Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen efter 1-1-remiset mod Frederikssund for at høre hans syn på kampen.
Med 1-1-remiset fastholder Greve andenplads i Danmarksseriens Pulje 1, syv point efter Ishøj, der fører rækken med 21 point. Samtidig pustes Greve i nakken af Allerød og Brønshøj, der efter weekends kamp nu har henholdsvis 13 respektive 12 point.
»Der var ingen tvivl om at vi tabte to point mod Frederikssund. Det var en kamp vi skulle vinde og ud fra spil og chancer havde en komfortabel Greve sejr også været logisk«, forklarer Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Vi havde lange perioder, hvor vi spillede os nemt igennem deres pres og belejrede deres felt, men vi må erkende, at vi på dagen bare ikke var skarpe nok. De kom ikke med meget, men de var enormt gode til at dække deres felt op og gøre den sidste pasning for os enormt besværlig«, fortsætter den unge Greve-træner.
»Vi havde i oplægget til kampen drøftet, at de vi ville komme med lange indkast og det var desværre også en tilfældighed i forbindelse med det der skulle give dem det udlignende mål, hvilket gør det ekstra frusterende«.
»Man kan vælge at se de hidtige syv kampe på to måder. På den ene side har vi ikke vundet de seneste tre kampe, hvilket er utilfredsstillende. På den anden side har vi kun tabt en kamp indtil videre og står med et pointsnit på to point pr. kamp, hvilket er godkendt«.
»Vi var rigtig skuffede over vi ikke fik de tre point med hjem, men fra i dag af gælder det, at forberede os på kampen mod Ishøj, som uden tvivl bliver vores største udfordring hidtil«, afrunder Anton Moestrup Rasmussen.