Med sidste weekends 1-1-remis mod B 1903, har Greve ikke tabt i de seneste syv kampe i Danmarksseriens Pulje 1, hvor holdet er tre point efter førende Ishøj, mens der er fire point ned til Allerød på tredjepladsen.

Der er resterer bare to runder af efterårets kampe i landets femtebedste række, inden Greve gæster Tingbjerg Idrætspark lørdag eftermiddag. Med kick-off klokken 14.00. En kamp, som hele Greve-mandskabet har set frem til i løbet af sæsonen.

»Tingbjerg Ground er måske den fedeste udebanekamp vi har i hele sæsonen, og er helt sikkert en kamp trænerstab og spillere har sat et “kryds” ud for, da vi så kampprogrammet første gang«, udtaler Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Selvom Brønshøjs pointudbytte har været sparsomt, så føler vi at vi skal ud og spille en topkamp i morgen. Vi håber på en kamp med en masse intensitet, mange dueller og god lir fra tilskuerne«, fortsætter Greves cheftræner, der håber at have opskriften på sejr.

»I første kamp mod Brønshøj leverede vi en ægte mandfolkeindsats og fightede tre point hjem kombineret med taktisk snilde. Den opskrift forsøger vi gentage i morgen og vi glæder os helt vildt til at komme ud at spille på Tingbjerg ground«, siger træneren, der har udtaget følgende trup:

Benjamin Bylund, Thobias Henriksen, Bjørn Paludan, Tobias Siig, Simon Bruus, Kasper Ingemann Olesen, Christian Larsson, Anders Vibe Kjøller, Mathias Johansson, Mads Christensen, Jonas Helleberg Madsen, Jonas Stabell, Nicolai Diaz, Anton Barlach, Malthe Gammelgaard Kristensen, Mitchell Tagø Pedersen, Victor Lundt Balling, Mathias Tagø Pedersen