Greve Fodbold Statistik fangede Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen efter 2-2-remiset mod Allerød for at høre hans syn på kampen. Med det uafgjorte resultat fastholder Greve andenpladsen i Danmarksseriens Pulje 1.
Med 2-2-remiset mod Allerød fortsatte Greve rækken af ubesejrede kampe, der nu tæller 18 kampe i streg uden nederlag. Mitchell Tagø Pedersen sørgede for point til Greve med sine to scoring i kampen.
»En underholdende kamp, som vi havde forventet. Allerød leverede kombinationsspil på højt niveau og gav os især i første halvleg kæmpe store problemer defensivt«, indleder Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Det er meget uvant at se vores defensive organisation så splittet, som den var i perioder af første halvleg, men vi fik svaret rigtig godt igen på de fejl vi fik lavet. En spektakulær kamp med høj underholdningsværdi og selvom vi smed point i kapløbet med Ishøj, så kan vi på ingen måde brokke os over det uafgjorte resultat«.
»Vores chancer for at stjæle førstepladsen er nu absolut minimale og vi kan derfor spille frit og nyde de resterende kampe, hvor vi nok kommer til at prøve det ene eller det andet af«, afrunder cheftræneren.