Efter 18 kampe uden nederlag måtte Greve forlade banen i sidste uge med et 1-2-nederlag til Avarta. Holdet har mulighed for at starte en ny stime, når de gæster Frederikssund på Frederikssund Stadion i aften. Med kick-off klokken 19.00.

Mathias Tagø Pedersen havde ellers bragt Greve foran 1-0 i kampen mod Avarta sidste fredag, men endte med at tabe 1-2. Greve cheftræner Anton Moestrup Rasmussen er stadigvæk ked af nederlaget, der samtidig satte en stopper for Greves stime:

»Nederlaget mod Avarta gjorde rigtig ondt, ikke fordi vi tabte for første gang i over et år på hjemmebane eller fordi at vores stime på 18 ubesejrede kampe endte, men fordi vi følte at dommeren indtog en uheldig rolle i kampens forløb«, siger Anton Moestrup Rasmussen.

»Vi har en masse frustration siddende i os som vi forhåbentligt for afløb for i kampen mod Frederikssund. I sidste opgør vandt vi 4-1 på en rigtig stærk anden halvleg, hvor vi især dominerede omstillingsmomenterne og stod fremragende organiseret uden bold«.

»Jeg tror på at det kan blive en underholdende kamp i dag da frederikssund også har ambitioner med bolden og besidder nogle dygtige individualister på deres hold«, afrunder Greves cheftræner, der har udtaget følgende trup til kampen:

Thomas Kullenberg Olsen, Benjamin Bylund – Bjørn Paludan, Kasper Ingemann Olesen, Christian Vingaard Sjølander, Anders Vibe Kjøller, Malthe Gammelgaard Kristensen, Mads Christensen, Jonas Helleberg Madsen, Magnus Kock Nielsen, Simon Boe Nielsen, Mathias Johansson, Mitchell Tagø Pedersen, Victor Lundt Balling, Anton Barlach og Nicolai Diaz