Greve indtræder i den fjerde kvalifikationsrunde, når holdet i aften skal forsøge at avancere til femte kvalifikationsrunde i Sydbank Pokalen. Kampen mod Lundtofte på Lundtofte Idrætsplads har kick-off klokken 19.00.

Der resterer fortsat to runder i Danmarksserien, inden Greve har afsluttet sæsonen. Til gengæld er holdet allerede i gang med en ny sæson i pokalturneringen, hvor det kræver sejr i fjerde og femte kvalifikationsrunde for at nå hovedturneringen.

»Som altid til pokalkampe på dette stadie, er posen rystet godt grundigt i forhold til trup og startopstilling«, indleder Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik, og glæder sig også over at prøve yngre kræfter til kampen.

»Vi ser frem til at se de unge spillere an, hvor Simon “Johnny” Olsen har mulighed for debut i en alder af kun 16 år. Vi er lidt ramte på skader og småskavanker, så vi har valgt at spare en række spillere i dag for at vi står slagkraftigt til weekendens udfordring i Ishøj«.

Anton Moestrup Rasmussen har udtaget følgende trup til kampen:

Benjamin Bylund – Mikkel Kongstad, Bjørn Paludan, Christian Vingaard Sjølander, Anders Vibe Kjøller, Mads Christensen, Jonas Helleberg Madsen, Jonathan Brockmann Villadsen, Mathias Johansson, Mitchell Tagø Pedersen, Anton Barlach, Nicolai Diaz, Christian Wibe Jespersen (U/19) og Simon Budolph Olsen (U/19)