Den 27-årige angriber Lasse Rau-Højer er tilbage i den blå trøje i Greve. Han har de seneste sæsoner spiller i Solrød FC. I den nu forgangne sæson scorede Rau-Højer seks mål i Solrød FC-trøjen i Danmarksserien.
Det var dog ikke kun i Danmarksserien, at Lasse Rau-Højer gjorde sig bemærket. I 2-4-sejren over VB 1968 i pokalturneringen stod angriberen for tre ud af de fire Solrød FC-scoringer. Det er således en varm spiller, der kommer til klubben.
»Vi har fulgt nysgerrigt med i Lasse’s udvikling det seneste halve år og har her set at han er skarp foran målet på trods af svære arbejdsbetingelser«, indleder Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Da muligheden opstod for at hente ham hjem til Greve så var det lige ud af landevejen. Han kender langt de fleste af drengene i forvejen og vi forventer på den måde at han hurtigt falder til«, sammenfatter Anton Moestrup Rasmussen.