Greve indleder sæsonen 2022/23, når Amager-klubben B 1908 i morgen gæster Greve Stadion. Med kick-off klokken 13.00. Greve Fodbold Statistik har fanget cheftræner Anton Moestrup Rasmussen forud for kampen.

Hjemmeholdet har som optakt til sæsonen spillet tre træningskampe. Greve vandt 2-1 over Glostrup FK, mens det er blevet til nederlag mod henholdsvis Vanløse (3-4) samt FC Nordsjællands U/19, der vandt 3-2 over Greve.

»Første kamp i sæsonen er altid forbundet med en ekstra spænding. Vi føler, at vi har haft en rigtig god opstart og står godt rustet til udfordringen i morgen«, indleder Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Vi har lagt yderligere lag på taktisk, som gør at vi har væsentligt bedre forudsætninger for at være handlekraftige i kampene. Vi håber at dette også i denne sæson kan give os en konkurrencefordel«.

»Vi har som sædvanlig haft et stille transfervindue, hvor vi fortsat satser på kontinuitet i trup og strategi, men vi glæder os også til at kunne give Lasse (Rau-Højer -red.) officielt comeback i Greve-trøjen igen« afrunder cheftræneren, der har udtaget følgende spillere:

Thomas Kullenberg Olsen, Benjamin Bylund – Mikkel Kongstad, Christian Wibe Jespersen, Tobias Siig, Kasper Ingemann Olesen, Lasse Rau-Højer, Jonas Helleberg Madsen, Oliver Lippert, Jonas Stabell, Jonathan Brockmann Villadsen, Magnus Koch Nielsen, Simon Boe Nielsen, Mathias Johansson, Victor Lundt Balling, Anton Barlach, Nicolai Diaz og Mathias Tagø Pedersen