Med 1-1-remiset mod Gørslev i sidste uge, mistede Greve et vigtig skridt i kampen om en plads i oprykningsspillet i Danmarkserien. I morgen middag møder holdet Herstedøster på kunstgræsbanen ved Greve Stadion. Med kick-off klokken 13.00.

Der er garanti for mål, når Greve og Herstedøster mødes. Senest med 1-6-sejr til Greve i Herstedøster i en kamp, hvor Lasse Rau-Højer scorede to gange, mens Simon Boe Nielsen, Anton Barlach, Jonas Stabell og Mathias Tagø Pedersen også kom på tavlen.

»Efter to kampe i træk, hvor vi kun kan bebrejde os selv for pointtab, er det tid til at komme på rette spor igen. Vi møder Herstedøster, som kan spille som nat og dag.«, fortæller Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»De har fået nogle “snittere” hen over efteråret, men har senest spillet 3-3 mod Brønshøj. Det er langt fra et hold der er dødt og begravet, og hvis de rammer dagen kan det blive rigtig vanskeligt«, siger cheftræneren, der ikke kan få kampen afviklet på Greve Stadion.

»Kampen afvikles i morgen på kunst, da der er enighed om at stadion banen ikke kan tåle en DS-kamp med det nedbør, der er kommet« påpeger Anton Moestrup Rasmussen, der også kan give comeback til en spiller i den blå Greve-trøje.

»Jacob Lassen er tilbage i truppen efter en følt evighed på skadeslisten. Imponerende vedholdende i at fighte sig tilbage fra det skadeshelvede han har været igennem«, kommenter cheftræneren. Jacob Lassens sidste turneringskamp var i 2019.

»Jeg er sprudlende af glæde efter to og et halvt års genoptræning og hårdt arbejde, der har været en hård proces både fysisk, men i den grad også mentalt«, erkender den 31-årige midtbanespiller Jacob Lassen, der håber på spilletid i lørdagens kamp.

TRUPPEN

Thomas Kullenberg Olsen, Benjamin Bylund – Mikkel Kongstad, Tobias Siig, Kasper Ingemann Olesen, Jacob Lassen, Lasse Rau-Højer, Simon Budolph Olsen, Mads Christensen, Oliver Lippert, Jonas Stabell, Jonathan Brockmann Villadsen, Magnus Kock Nielsen, Simon Boe Nielsen, Mitchell Tagø Pedersen, Victor Lundt Balling, Anton Barlach, Nicolai Diaz og Mathias Tagø Pedersen

SENESTE INDBYRDES KAMPE

Danmarksserien, Pulje 1
12 nov 2022
- 13:00
Greve
1 1
Herstedøster
Danmarksserien, Pulje 1
9 sep 2022
- 17:30
Herstedøster
1 6
Greve
Danmarksserien, Pulje 1
18 jun 2022
- 14:00
Greve
0 2
Herstedøster
Danmarksserien, Pulje 1
15 apr 2022
- 11:00
Herstedøster
1 2
Greve
Danmarksserien, Pulje 1
2 okt 2021
- 13:00
Greve
3 0
Herstedøster