Greve løber på grønsværen til efterårets sidste udekamp, når holdet i morgen eftermiddag møder Tårnby FF. Med kick-off klokken 14.00 på kunstgræsbanen ved Vestamager Idrætsanlæg.
I sidste uge fik Greve 1-1 på et græs mod Herstedøster, hvor Kasper Ingemann Olesen scorede direkte på frispark mod kampens slutning. Den omvendte kamp mod Tårnby FF sluttede 0-0 på kunstgræsbanen ved Greve Stadion.
»Det var en tæt og lige omgang mod Tårnby FF sidst, selvom jeg kan læse i deres optakt at de burde have vundet klart med alle de chancer de havde«, fortæller Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.
»Man ser jo ofte forskelligt på kampe. Tårnby FF er et godt hold, som især har styr på deres defensive organisation«, siger cheftræneren, der ikke kommer til Vestamager uden tro på point med hjem til Greve.
»Vi møder op på Uganda for at forsvare fjerdepladsen, og selvom den ikke kan bruges til meget så handler det nu om at sætte sig selv i en så komfortabel situation, som muligt til forårets slutspil« afrunder Anton Moestrup Rasmussen.
TRUPPEN
Thomas Kullenberg Olsen, Mathias Asbo Sand – Tobias Siig, Kasper Ingemann Olesen, Jacob Lassen, Lasse Rau-Højer, Simon Budolph Olsen, Mads Christensen, Jonathan Nygaard, Oliver Lippert, Jonas Stabell, Jonathan Brockmann Villadsen, Magnus Kock Nielsen, Simon Boe Nielsen, Mathias Johansson, Mitchell Tagø Pedersen, Victor Lundt Balling og Anton Barlach
SENESTE INDBYRDES KAMPE