To hurtige scoringer af Anton Barlach og Magnus Kock Nielsen var medvirkende til, at Greve tirsdag den 30. maj 2023 vandt 1-3 over Vordingborg på XDC Park i fjerde kvalifikationsrunde forud for Pokalen.

Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde forsøgt at blande kortene, og det betød blandt andet, at Benjamin Bylund stod samtlige 90 minutter, ligesom der også var fuld spilletid til Jacob Lassen på midtbanen.

Gæsterne fik en drømmestart, da Anton Barlach allerede i kampens første minut nettede, og bare minuttet senere fordoblede Greve målscoren, da Magnus Kock Nielsen scorede på Magnus Johanssons assist. 0-2-stillingen holdt halvlegen ud.

LASSE GJORDE ARBEJDET FÆRDIGT

Fra anden halvlegs start kom Jonathan Nygaard på banen i stedet for Simon Boe Nielsen, og lidt under midtvejs i halvlegen blev Anton Barlach og Frederik Antonsen taget ud til fordel for Nicolai Diaz og Mikkel Kongstad.

Mikkel Kongstad havde blot været på banen i to minutter, da han indkasserede et gult kort. Mod de lavere rangerende hold betyder det en 10 minutters udvisning. Mikkel Kongstad kom dog i kamp igen, da han afløste Magnus Johansson efter 79 minutter.

Forinden havde hjemmeholdet fået reduceret til 1-2 ved Rasmus Kildendahl, inden at Lasse Rau-Højer slog sejren fast efter et glimrende forarbejde af Simon Budolph Olsen, der gjorde flere Vordingborg-spillere til statister.

30 maj 2023-19:00
Pausestilling: 0-2
Vordingborg
1
Greve
3
Slut
Dan Pedersen
Kort
65'
Holdopstillinger
Vordingborg
Greve
Reserver
63'65'79'
46'
80
an
63'