Den 19-årige italiensk midtbanespiller Lorenzo Di Gregorio er ny mand i den blå Greve-trøje. Han kommer fra et collegeophold i USA og kan få lyndebut, når holdet i morgen middag møder Roskilde KFUM på Greve Stadion.

Der kan blive internationale tilstande under hjemmekampen mod Roskilde KFUM i morgen. Italienske Lorenzo Di Gregorio kan få debut, når Greve møder Roskilde-klubben i sæsonens næstsidste kamp i kvalifikationsspillet i Danmarksserien.

»Vi giver i morgen debut til vores seneste tilgang, som er den italienske kantspiller Lorenzo Di Gregorio. “Lore” kommer til os fra Collegefodbold i USA og har til træning vist meget lovende takter«, siger Anton Moestrup Rasmussen til Greve Fodbold Statistik.

»Han er med sikkerhed en spiller, der vil forkæle publikum med tekniske detaljer samtidig med at han arbejder benhårdt for holdet. Det ser meget lovende ud og vi glæder os til at arbejde videre med den 19-årige kantspiller«, fortsætter Greves cheftræner.

Lorenzo Di Gregorio glæder sig til at trække den blå Greve-trøje over hovedet. Greve Fodbold Statistik har via kammeraten Malthe Kristensen spurgte “Lore” omkring det kommende ophold i Greve og forventningerne.

»Malthe og jeg gik på det samme college i USA. Vi spillede for det samme hold. Jeg blev hele året, men han endte med at tage afsted i december, fordi han vidste, at han ville vende tilbage til Greve«, lyder det fra den italiensk midtbanespiller.

»Som året gik, blev jeg ved med at høre om, hvor fantastisk holdet er, og hvor meget han nød at spille. Jeg var i et miljø, hvor jeg ikke nød at spille en fodboldstil, der ikke passede alle. Mit ønske var at finde ud af, hvad Malthe oplevede«.

»Vi holdt kontakten efterfølgende. Jeg spurgte ham, om han kunne hjælpe mig med en prøvetræning i Greve. Resten er historie, som man siger«, fortsætter Lorenzo Di Gregorio, der ser frem til det kommende ophold i Greve.

»Jeg forventer meget både for holdet, men også et individuelt synspunkt. Jeg er begejstret for at arbejde med en gruppe af fantastiske og erfarne spillere, der sigter efter oprykning. Min spillestil er meget teknisk«, påpeger italieneren.

»Jeg er spændt på at være en del af denne gruppe og mentalitet og vokse som spiller med alle«, afrunder midtbanespilleren, der kommer til at spille med nummer 15 på ryggen, når han i morgen får debut i landets femtebedste række.