Efter aflysningen af træningskampen mod B 1908 forleden, har Greve fundet en ny modstander til opstarten. Det sker på lørdag, hvor Serie 1-klubben Hellas kommer på besøg i Greve.
Sidste torsdag fik Greve aflyst træningskampen i lørdags mod B 1908. I stedet blev det en intern træningskamp, hvor Lorenzo Di Gregorio scorede sejrsmålet. Den kommende weekend har Greve fundet endnu en modstander til træningskampene.
»Vi møder Hellas fra Serie 1 klokken 10:30 på bane 2«, oplyser Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen. Hellas sluttede i den forgangne sæson på 11. pladsen i Serie 1.