Joakim Nannberg Schousboe scorede to mål og Rasmus Hesselberg Thomsen et enkelt i debutkampen, mens Nicolai Diaz og Simon Budolph Olsen også kom på tavlen for Greve, da holdet lørdag den 23. marts 2023 vandt 5-2 over Næstved II.
Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen gav debut fra start til Rasmus Hesselberg Thomsen og Emil Håkansson. De to gjorde det godt i første halvleg, men uden at kunne komme frem til den afgøring scoring, selvom mulighederne var der.
Hjemmeholdet applerede for straffespark i første halvleg, da Nicolai Diaz blev revet omkuld i det kriminelle felt, men dommer Frederik Feldborgs fløjte forblev tavs. I stedet var det gæsternes Gustav Ledet Møller, der sørgede for halvlegens enlige mål efter 38 minutter.
I pausen blev der talt med store bogstaver i Greves omklædningsrum, og opsangen hjalp straks fra anden halvlegs start. Nytilkomne Christian Ishøi fik også sin debut for hjemmeholdet på bekostning af Victor Lundt Balling.
TRE SCORINGER PÅ SYV MINUTTER
Nicolai Diaz indledte seks minutter efter pausen. En god aflevering fra Oliver Skjold Larsen havnede for fødderne af angriberen og han svigtede ikke sine holdkammerater. 1-1, og det var starten på gyldne minutter for Greve-mandskabet.
Blot to minutter senere blafrede gæsternes mål atter. Anders Vibe Kjøller fandt Rasmus Hesselberg Thomsen og han var sikkerheden selv med scoringen til 2-1. Greve fortsatte presset mod Næstved og det gav yderligere gevinst.
Simon Budolph Olsen ville også være med fem minutter efter 2-1-målet. Denne gang med Nicolai Diaz i oplæggerens rolle. Sidstnævnte fandt Simon Budolph Olsen, og så kunne Greve-bænken jublet over det tredje mål på syv minutter.
INDSKIFTNING GAV DOBBELTSCORING
Joakim Nannberg Schousboe kom på banen med lidt under en halv time tilbage af kampen, da han afløste Emil Håkansson. Samtidig kom Anders Hunsballe og Christian Buch Larsson også på banen i stedet for Oliver Skjold Larsen og Anders Vibe Kjøller.
Efter kun fem minutter på banen lynede Joakim Nannberg Schousboe. Et stykke ud fra feltet blev et skud senest afsted i raketfart, og den strøg direkte i nettet uden chance for Næstveds målmand. 4-1 til Greve, og der var mere tilbage i angriberen.
Med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid havde Nicolai Diaz’ aflevering adresse hos Joakim Nannberg Schousboe, der kunne skubbe bolden det sidste stykke over stregen. 5-1, og så var det kosmetisk, at Valdemar Kjær Mikkelsen fik reduceret for Næstved.