Jonas Helleberg Madsen scorede to gange, mens Joakim Nannberg Schousboe og Simon Budolph Olsen også kom måltavlen, da Greve lørdag den 13. april 2024 vandt 4-2 over Ringsted på kunstgræsbanen ved Greve Stadion.

Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget tre ændringer i forhold til Brønshøj-kampen. Nadeem Al Shemary, Jonas Helleberg Madsen og Oliver Skjold Larsen var alle med start i stedet for Anders Vibe Kjøller, Rasmus Hesselberg Thomsen og Mathias Johansson.

Greve var i det gavmilde hjørne i kampens indledende fase, men Ringsted forstod ikke at udnytte chancerne. I den anden ende af banen kom Greve foran efter 31 minutters spil, da Jonas Helleberg Madsen skød Greve på vinderkurs på Simon Budolph Olsens assist.

Blot fem minutter senere var Jonas Helleberg Madsen atter på færde. Han hamrede bolden op i hjørnet af målet. 2-0 til Greve, der også fik scoret i første halvlegs overtid, da Joakim Nannberg Schousboe fik nettet i venstre side fra en spids vinkel.

FLERE MÅL EFTER PAUSEN

Med under 20 minutter tilbage af kampen fik Simon Budolph Olsen bolden med hælen fra Christian Ishøi og scorede til 4-0. Forinden var Victor Lundt Balling, Rasmus Hesselberg Thomsen, Mathias Johansson og Emil Håkansson alle kom på banen.

Hjemmeholdet åbnede lidt op for godteposen i de sidste 10 minutter, hvor Ringsted fik lov til at passere Thomas Kullenberg Olsen i Greve-målet to gange. Først Mads Christiansen til 4-1, hvorefter Anders Lykke Nielsen fik reduceret til 4-2.

Det blev ikke til yderligere scoring i kampen, hvor Malte Jakob Noach fik debut. Med sejren avancerede Greve til tredjepladsen i kvalifikationsspillet, hvor holdet nu er seks point efter LSF på førstepladsen, mens der er to point op til Herlev, der indtager andenpladsen.