Mathias Tagø Pedersen scorede to gange, mens Anders Vibe Kjøller også kom på tavlen, da Greve lørdag den 12. juni 2021 vandt 2-3 over Fremad Valby.

Cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde ændret på to pladser i forhold til de elleve startende mod Union. Anfører Bjørn Paludan og Jonathan Brockmann Villadsen startede inde, mens karantæneramte Jonas Helleberg Madsen og Mathias Johansson var ude.

Greve fik en drømmestart allerede efter fem minutter. Mitchell Tagø Pedersen fandt Anders Vibe Kjøller i feltet og han svigtede ikke sine holdkammerater. “AK” sendte uden problemer læderet ind bag Mads Tranberg i Fremad Valbys mål. 0-1 til Greve.

Fra 0-1 til 2-1

Hjemmeholdet gav på ingen måde op og kæmpede for udligning, og det lykkedes. Efter lidt klumpspil i Greves felt, havnede bolden hos Fremad Valbys Mikkel Foged Hansen, der ekspederede kuglen ind i nettet. 1-1, og så var kampen pludselig åben igen.

Det lignede, at de to hold skulle gå til pause med et mål til hver, men Fremad Valby ville det anderledes. I første halvlegs overtid sørgede Benjamin Balslev for at netmaskerne blafrede endnu en gang for hjemmeholdet, da han scorede til 2-1.

Anton Moestrup Rasmussen tog konsekvensen i pausen. Tre mand fik ikke mere spilletid. Christian Larsson, Anton Barlach og Mads Christensen kom ikke på banen, mens Mathias Tagø Pedersen, Simon Boe Nielsen og Kasper Ingemann Olsen blev indskiftet.

To mål på fire minutter

Godt ti minutter inde i anden halvleg foretog gæsterne en ny udskiftning. Rasmus Stentoft kom på banen på bekostning af Simon Bruus. Samme Stentoft kunne ti minutter senere se holdkammeraten Mathias Tagø Pedersen få Greves enlige advarsel i kampen.

Indskiftningen af Mathias Tagø Pedersen skulle vise sig at være en klog beslutning. Efter 73 minutter af kampen fik Mathias Tagø Pedersen bolden fra Kasper Ingemann Olesen og han sparkede sikkert bolden uden om hjemmeholdets sidste skanse.

Bare tre minutter senere kom Mathias Tagø Pedersen atter i fokus. Denne gang med Jonas Stabell i oplæggerens rolle. Med scoringen til 2-3 er Mathias Tagø Pedersen blot en enkelt mål efter sin bror på topscorerlisten. Mitchell Tagø Pedersen “fører” med 9-8.

Mod slutningen af kampen faldt Anders Vibe Kjøller til jorden efter en duel, og måtte lidt groggy forleden banen til fordel for Nicolai Diaz. Efter kampen kunne “AK” forlod dog selv banen og vandrede mod omklædningsrummet.