Lasse Rau-Højer scorede Greves enlige mål i første halvleg og var tæt på at blive matchvinder, men måtte se Gørslev score det udlignende mål i kampens overtid og måtte derfor nøjes med et point i efterårets fjerde sidste kamp.
Greve havde foretaget tre ændringer i forhold til 1-2-nederlaget til Roskilde KFUM. Anders Hunsballe, Kasper Ingemann Olesen og Simon Buldolph Olsen var med fra start på bekostning af Mathias Johansson, Mitchell Tagø Pedersen og Anton Barlach.
Det var Greve, der kom bedst ud af første halvleg, hvor Lasse Rau-Højer efter en halv times spil kunne passere Andreas Fischer i Gørslev-målet efter assist fra Mathias Tagø Pedersen. Det blev halvlegens enlige scoring.
SCORING I OVERTIDEN
Efter 61 minutters spil foretog Greve en tredobbelt udskiftning. Der var ikke mere spilletid til Kasper Ingemann Olesen, Lasse Rau-Højer og Simon Budolph Olsen, og de blev erstattet af Magnus Kock Nielsen, Mitchell Tagø Pedersen og Anton Barlach.
Med lidt under et kvarter tilbage kampen kom Nicolai Diaz på grønsværen i stedet for Mathias Tagø Pedersen og han kunne se holdkammeraten Anton Barlach indkassere gæsternes enlige advarsel i kampen med to minutter tilbage.
I kampens overtid lignede det Greve-sejr, men Gørslevs Alek Farhan Bakalarz ville det anderleders. Han ekspederede læderet ind bag Thomas Kullenberg Olsen i Greve-målet, og dermed sluttede fredagskampen uden vinder.