Det blev til det første nederlag i kvalifikationsspillet for Greve, da holdet fredag den 31. marts 2023 tabte 2-0 til Herstedøster efter 1-0 ved pausen. En kamp, hvor Frederik Antonsen fik debut i den blå Greve-trøje.

Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde foretaget to ændringer i forhold til B 1908-kampen. Simon Boe Nielsen og Anton Barlach var med fra kampens start på bekostning af Lasse Rau-Højer og Magnus Johansson.

Hjemmeholdet scorede ti minutter før pausen, da Sune Lundsgaard Mortensen eksperede læderet ind bag Thomas Kullenberg Olsen i Greve-målet. Sidstnævnte fik en advarsel i forbindelse med målet, og der var også gult til Tobias Siig.

DEBUT I ANDEN HALVLEG

Fra anden halvlegs start kom Lasse Rau-Højer på banen i stedet for Anton Barlach, og lidt over midtvejs i halvlegen var der heller ikke mere spillet tid for Oliver Skjold Larsen. Det betød, at Nicolai Diaz kom på banen i stedet for.

Hjemmeholdet kæmper hårdt for at komme væk fra sidstepladsen, og fik også bolden i nettet efter 67 minutters spil. Rasmus Gjetrup Floor Andersen fandt Nicolai Beck og han øgede til 2-0 for Herstedøster, der dermed havde kurs mod tre point.

Der blev også uddelt en del gule kort til Greve i anden halvleg. 20 minutter før tid fik Mathias Johansson en advarsel, og det var også tilfældet i overtiden for Jonathan Brockmann Villadsen og Magnus Koch Nielsen.

Greve foretog yderligere to udskiftning i anden halvleg. Frederik Antonsen fik debut med et kvarter tilbage kampen på bekostning af Jonas Stabell, og kort tid efter kom Simon Budolph Olsen på banen i stedet for Mathias Johansson.

31 mar 2023-17:45
Pausestilling: 1-0
Herstedøster
2
Greve
0
Slut
Andreas Lindegaard Halkjær
Holdopstillinger