Mathias Tagø Pedersen scorede to gange, mens Simon Boe Nielsen, Mitchell Tagø Pedersen og Jonas Helleberg Madsen også kom på tavlen, da Greve fredag den 13. august 2021 vandt 6-0 over Union på Greve Stadion efter 3-0 ved pausen.

Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde ændret på to pladser i forhold til sæsonåbneren mod Solrød FC. Anders Hunsballe og Mathias Johansson sad ude, og det betød, at Tobias Siig og Simon Boe Nielsen var med fra kampens start.

Hjemmeholdet fik en drømmestart allerede efter to minutter. Simon Boe Nielsen viste, at det var det rigtig valg at satse på ham i startelveren, idet han fik ekspederet læderet ind bag Mads-Emil Frederiksen i Union-målet. 1-0 til Greve.

Brødrene Tagø Pedersen ville også lege med. Lidt over midtvejs i første halvleg kunne Mathias Tagø Pedersen øge til 2-0, og kort inden pausen slog brormand Mitchell til, da scorede til 3-0. Det blev ikke til yderligere scoringer i første halvleg.

Dobbelt op

Greve fortsatte fremmarchen fra anden halvlegs start og der skulle blot gå tre minutter førend gæsterne atter måtte netmaskerne blafre. Med sit andet mål i kampen øgede Mathias Tagø Pedersen til 4-0. Hans sjette mål i sæsonen inklusive pokalkampe.

Jonas Helleberg Madsen ville ikke stå tilbage for sine holdkammerater og kom også på måltavlen. Med scoringen til 5-0, inden han lod sig udskiftning. I stedet fik Malthe Gammelgaard Kristensen spilletid i lidt over en halv time af kampen.

Nicolai Diaz kom på banen med 16 minutter til slutfløjt på bekostning af Mathias Tagø Pedersen, og han skulle blot bruge fem minutter på banen, inden han fik kuglen ind i kassen. 6-0 til Greve, der med sejren dermed topper Danmarksseriens Pulje 1.