Mathias Tagø Pedersen, Jonas Stabell og Anders Vibe Kjøller kom alle på tavlen, da Greve lørdag den 30. oktober vandt 1-3 over Brønshøj i Tingbjerg Idrætspark og dermed fastholder andenpladsen i Danmarksseriens Pulje 1.

Greves cheftræner Anton Moestrup Rasmussen havde ændret på to pladser i forhold til seneste kamp mod B 1903. Tobias Siig og Victor Lundt Balling var med fra start på bekostning af Malthe Gammelgaard Kristensen og Jonathan Brockmann Villadsen.

Gæsterne fik en drømmestart i kampens tredje minut, hvor Mathias Tagø Pedersen fik ekspederet bolden ind bag Kasper Vilfort i Brønshøj-målet. 0-1 til Greve, der fortsatte marchen mod hjemmeholdets bagerste kæde efter scoringen.

Bare otte minutter senere måtte hjemmeholdets målmand atter se sig passeret. Med sin niende scoring i Greve-trøjen øgede Jonas Stabell til 0-2, og den stilling holdt kun i seks minutter, inden at Rasmus Suhr Petersen fik reduceret til 1-2.

Kjøller for anden kamp i træk

For anden kamp i træk kom Anders Vibe Kjøller på tavlen med Jonas Helleberg Madsen i assistens rolle. 1-3 til Greve. Jonas Helleberg Madsen fik yderligere seks minutter på grønsværen, inden at han blev erstattet af Christian Larsson.

Der var også spilletid til Nicolai Diaz, der kom på banen med 17 minutter tilbage af kampen i stedet for Mitchell Tagø Pedersen samt Mathias Johansson, der fik sidste syv minutter af opgøret, da der ikke var mere spilletid til Anders Vibe Kjøller.

Det blev ikke til yderligere scoring for Greve, der dog fortsat indtager andenpladsen i Danmarksseriens Pulje 1. Holdet har nu tre point op til Ishøj, der med en 3-2-sejr over Avarta indtager førerpositionen med 33 point. Allerød har 26 point på tredjepladsen.

30 okt 2021-14:00
Pausestilling: 1-2
Brønshøj
1
Greve
3
Slut
Enrique Cordova Jensen
Kort
56'
Gult kort
88'
Gult kort
Holdopstillinger